Christian Haun fanzine header image 1

Og tre af heltene døde på lokum

31. august 2007

Interview i Politiken 26/2-2002 ved Dorte Hygum Sørensen

Telefoninterview, hvor forfatter og journalist dog mødes over en kop kaffe.  Snakken falder blandt andet på det væld af helte, der optræder i Rock Nekropolis, og Haun afslører, at der var så mange, at han måtte redigere Philip K. Dick ud. Bogen er en hyldest til vores fælles helte og betragter derfor kun deres overflade.

Nogle gange kan dybden godt findes i overfladen, tror jeg. Egentlig synes jeg, det er en uskyldig bog, jeg har skrevet. Men jeg mener også selv, at jeg har et forholdsvis lyst og uskyldigt sind

Tags: Interviews og portrætter · Rock Nekropolis

Fantasy møder krimi

31. august 2007

Lars Ole Sauerberg i Jyllandsposten den 26/2-2002 fæstner sig især ved Rock Nekropolis i kraft af dens position “midt i den postmoderne orkans øje” og finder især inspiration fra James Joyce’s Ulysses. Men lader dog til at ønske mere sprælskhed.

Tags: Rock Nekropolis

Friheden er fup

31. august 2007

Michael Eigtved i B.T. den 19/2-2002 lovpriser endnu engang forfatterens kunnen, og især hans billedskabende sprog får et par rosende ord med på vejen.

Og han har udviklet en ganske særlig stil, hvor formålet synes at være at forvirre en traditionelt indstillet læser.

Tags: Rock Nekropolis

Ballade i Nekropolis

30. august 2007

Mai Misfeldt må i Berlingske Tidende den 13/2-2002 endnu engang slå forvirret ud med armene. Igen kan hun se kvaliteter i romanen, men åbenbart ikke gribe den samlede struktur.

Christian Haun Nielsen er modig og forsøger at lukke den traditionelle roman op.

Tags: Rock Nekropolis

Postmoderne metakrimi

30. august 2007

Den 13/2-2002 i Politiken dykker Bo Tao Michaëlis ned i det væld af intertekstuelle referencer, der strømmer igennem Rock Nekropolis, og kommer forfrisket op i den friske luft.

‘Rock Nekropolis’ vil nok ikke direkte virke underholdende og spændende for den traditionelle krimilæser. Men den er talentfuldt anderledes og alternativt fascinerende i sin leg med krimiens klicheer. Flettet ind i en litterær kode, som hele tiden skifter gear og leger med facetter af grotesk morsom gådefuldhed og virkelighedens genkendelige kulisser.

Tags: Rock Nekropolis

Bevidstheden kloak

30. august 2007

Bent Vinn Nielsen i Information den 12/2-2002 har endnu engang øje for Hauns fortælleevne og spændingsopbygning og virker, som om han nyder at smage på bogens handlingsreferat.

Forfatteren kan skrive så det synger og har en veludviklet sans for absurd komik

Tags: Rock Nekropolis

Elvis, Dietrich & mig

30. august 2007

Alle gode gange tre: John Chr. Jørgensen i Ekstra Bladet den 12/2-2002 er heller ikke vild med Hauns tredie udspil – genreblandingen er åbenbart ikke hans kop te, idet den er for studentikos til krimielskere, men for skematisk til litterære finsmagere, om end den også kaldes:

en roman, der balancerer ganske underholdende på grænsen mellem hårdkogt krimi og kåd science fiction

Tags: Rock Nekropolis

Langt ude

30. august 2007

Interview i Jyllandsposten 6/2-6001 ved Michael Enggaard.

Interviewet foregår på Skjoldhøjkollegiet, hvor Et sekunds orkan foregår, og Haun selv bor. At han ikke selv kender vejen ud i misbruget eller virker særligt okkult leder naturligvis til en diskussion om, hvordan man sikrer autenciteten i bogen.

Jeg er ikke sikker på, at man overhovedet kan beskrive eksempelvis et LSD-trip med ord. Jeg er heller ikke sikker på, at det er godt at skrive på. Men jeg er da fascineret af stoffer, eller rettere den verden, som måske gemmer sig. LSD er bevidsthedspåvirkende og det har en positiv virkning på blandt andet skizofreni. Det er da interessant.

Bogreolen inspiceres, og der snakkes inspiration, både udenlandsk og indenlandsk, ligesom der kommes omkring det hårde arbejde, det er at skrive.

Tags: Et sekunds orkan · Interviews og portrætter

Dommedag lige om lidt

30. august 2007

Jon Helt Haarder i Jyllandsposten den 26/1-2001 kalder Haun for Peter Haun Nielsen, men er dog yderst positiv over for bogen, der klart signalerer, at forfatteren er kommet for at blive.

Alt i alt er det en både autentisk detaljeret, spændende og mystisk bog, en thriller med en sort realistisk fremstiling af en fyr, der af lede og tomhed selv opsøger stoffernes kemiske psykopati, som baggrund.

Tags: Et sekunds orkan

Kollegiegys

29. august 2007

Maria Mackinny i Aktuelt den 23/1-2001 er ikke så tilfreds med krimielementerne i Et sekunds orkan og synes at mene, at den skulle have udviklet sig mere som Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Hvor første del er en “vellykket, psykologisk og endda poetisk skildring af Jons dobbeltliv”, ser hun anden del som “en noget flad kriminalhistorie med skuddramaer, afhøringer, biljagt og andre velkendte kneb fra genren.”

Tags: Et sekunds orkan