Den unge århusianske studerende Michael Boving lever et roligt og harmonisk liv med sin kone og deres lille datter.
Men han plages af kvalmeanfald og hjemsøges af sære anelser om en umiddelbart forestående katastrofe …

Rene Jacobsen anmelder Christian Hauns Naut og Rasmus Heibergs “Sand” i Aktuelt den 5/5-1999.  Der er tale om to meget forskellige bøger, men begge forfattere får ros for at have mod og mandshjerte som fortællere.

‘Naut’ er en grum, voldsom og gådefuld bog om død, ødelæggelse og hverdagslivets dæmonisering.

Interview i Berlingske Tidende den 6/3-1999 ved Søren Kassebeer.

Der snakkes blandt andet om, hvordan man som ung forfatter beskriver f.eks. voldsom smerte, som man ikke selv har oplevet i sit liv. Og oplevelsen af, at forfatter og anmeldere ikke altid er enige, til eksempel i personens Nauts natur, hvortil Haun svarer:

Der er da masser af ting i bogen, som, sådan som jeg ser det nu, godt kan forstås på en anden måde. Jeg vil ikke sige, at min læsning er den eneste rigtige, slet ikke, og hvis nogle læsere falder over en sætning, der peger i en helt anden retning, end jeg har tilsigtet, så er det OK med mig. Det er egentlig kun pragtfuldt

Der snakkes også om bogen “Sjælen vejer 700 gram”, som har været tæt på at udkomme på Modtryk – det er den roman, der senere bliver udgivet som Rock Nekropolis.

I Weekendavisen den 5/2-1999 lovpriser Lars Bukdahl – med sædvanlig sprudlen af ord – Naut. Romanen får ham endda til at revidere sin opfattelse af den unge generation af forfattere til at være fabulerende, og der afsluttes med følgende udnævnelse:

Glimrende gået, unge mand, du er hermed udnævnt til officiel stuntman for den genfødte generation af fabulanter.

Anna Wegener i Information den 5/2-1999 finder, at Naut indbefatter masser af årtiets elementer, som set i prosaen – noget, der let kunne blive kedeligt, hvilket forfatterens dog behændigt undgår.

Hos Christian Haun Nielsen får man lov til noget, som denne anmelder godt kan lide: At gætte og stille spørgsmål.

Mai Misfeldt i Berlingske Tidende den 2/2-1999 kalder konsekvent Boving for Bolving og virker i det hele taget lidt forvirret over, hvad hun egentlig synes om bogen. Hun bryder sig ikke om de splittede historier, men slutter af med:

Alligevel gør bogen indtryk, og efter endt læsning sidder man tilbage med et håb om, at Christian Haun Nielsen vil komme igen, og denne gang stikke en mere direkte kurs ud

Bent Mohn i Politiken den 1/2-1999 lovpriser debuten og kan kun finde den ene indvending, at der måske er lidt opvisningspræg over forfatterens tekniske kunnen.

Han evner at sætte læserens skarpsindighed – og tålmodighed – på prøve. Der er talent i ham.

Hans Otto Jørgensen i Jyllandsposten den 29/1-1999 erkender sin uvidenhed om computerspil og virtual reality og finder derfor Naut-kapitlerne i bogen kedelige. Han lovpriser dog prosaen og spændingsopbygningen.

Der er masser af talent. Indsigten i Michaels hårdt pumpede psyke er imponerende stor. Jeg glæder mig til at se, hvordan forfatterens næste udspil bliver.

John Chr. Jørgensen i Ekstra Bladet den 29/1-1999 lader til at være betaget af fortællingen, men dog ikke helt tilfreds – han beundrer konstruktionen, men benoves ikke helt af teknikken.

Debutanten har splejset Ib Michael og Anders Bodelsen. Ud er kommet en kalv med to hoveder. Men det er jo også en slags seværdighed.

5 stjerner gav Michael Eigtved Naut i BT den 29/1-1999. Han er ikke så vild med tidsrejseelementet, men er ellers yderst positiv.

Den er en fascinerende blanding af en smuk, og egentlig ganske stilfærdig beskrivelse af et menneskes ubeskrivelig sorg og en nærmest splatteragtig thriller.