Birgitte Grundtvig i Berlingske Tidende 5/3-2005 fanger egentlig meget godt min egen opfattelse af Haun – at han er eksperimenterende, men samtidig ikke svær at læse.

Det overnaturlige element tjener for mig at se til at drive tingene til kanten, og Haun skriver knivskarpt, skræmmende og sanseligt om personernes oplevelser af psykisk eller fysisk at balancere på, eller ligefrem falde fra den yderste rand – særligt Van Herns vanvid er rystende flot beskrevet

Interview i Politiken den 25/2-2005 ved Dorte Hygum Sørensen, hvor der især snakkes om arbejdet med at skrive “Jor”, og hvordan det er at læse kritikken af ens værker. Og Haun afslører, at han gerne vil skrive en fortsættelse til bogen (hvilket dog ikke indtil videre er blevet til noget).

»Jeg har været fuldkommen nedsænket i ‘Jor’, og jeg har ikke været så god til at give slip på det, jeg var i gang med, når jeg kom hjem. Når man er forfatter, skal man selv sørge for at adskille arbejde og privatliv. Det skal trænes frem. Og det kan være rigtig slemt, hvis man ikke kan finde ud af den adskillelse. Jeg har lært meget af at skrive ‘Jor’. Jeg har ligefrem lyst til at skrive en fortsættelse«

Interview ved Claus Grymer i Kristeligt Dagblad, 21/2-2005.

Ganske godt interview, hvor Haun også kommer omkring, hvilken type bog “Jor” er:

Den er hverken en fremtidsroman eller en middealderroman, men en abstraktion over vores verden. Lighederne mellem, hvordan personerne tænker, og hvordan vi tænker i dag, er store. Jeg er træt af, at bøger skal være på en bestemt måde for at kunne anses for at handle om samtiden. Alle romaner, der skrives i samtiden, handler også om samtiden. Ellers skal det være den ultimative eskapisme … Men også den ville på en eller anden måde fortælle om vores verden.

Leon Jaurnow i Kristeligt Dagblad 19/2-2005 er endnu en af de anmeldere, som mener, at Jor foregår i vores egen verden og altså er science fiction – omend han dog kalder den fantasy hele vejen igennem

For hvor Tolkien beskriver slagmarkerne og hver en mosklump i landskabet ned til mindste detalje, så skærer Haun alle overflødige detaljer bort i sit fantasy-univers og balancerer hårfint mellem fri fantasi og genkendelig virkelighed gennem hele romanen. Og det åbner masser af muligheder for læseren til på egen hånd at trække paralleller og tankebaner mellem fiktionen i Novavon og fakta i den udgave af tilværelsen, vi hver især til daglig gebærder os i.

Lars Bukdahl i Weekendavisen den 11/2-2005 synes at være sur over, at Jor ikke er som den slags fantasy, han er vant til at læse for sin søn, og synes at lide under den illusion, at genren udelukkende er for børn.

Der er ingen grund til at kalde Christian Haun en fortabt hobbit, for det er stensikkert på en helt sjette galej, han tager hyre næste gang rundt, men forhåbentlig som en drillesyg fribytter så og ikke en lydig galejslave.

Jonas Hindsholm Bentzen i Flensborg avis den 7/2-2005 roser Jor som fantasy, men er især positiv overfor den måde, den skriver sig fra af fantasy-traditionerne på.

Er man til fantasy, magi, adventure, gedigne karaktertegninger, et medrivende plot og et sprog, der er til at fatte, så er Christian Hauns “Jor” absolut værd at gå i gang med.

Kristian Ditlev Jensen i Politiken den 3/2-2005 måber allerede på første side af Jor – kortet bringer ham tilbage i tiden til Stevensens Skatteøen. Men indholdet er afbalanceret, velfortalt fantasy.

Det hele minder jo om eksempelvis en Tolkien, når det er bedst.

Erik Svendsen i Jyllandsposten den 2/2-2005 ser Jor som en blanding af Andrej Tarkovskijs film Den yderste Dom, Francis Ford Coppolas film Dommedag nu, Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte og en af Josefine Ottesens historiske romaner

Der er skær af apokalypse over Christian Hauns roman, og det er ikke første gang, at han skildrer et samfund i opløsning.

Anne Sophia Hermansen lever en noget forvrøvlet og ligegyldig anmeldelse af Jor i Fyens Stiftstidende, 2/2-2005. Men overskriften er da meget sjov.

Men holder man af pileflet og harmløse overvejelser om godt og ondt, så venter der en et eventyr – med brunkål.

Lotte Folke Kaarsholm i Information 2/2-2005 ser Jor som den roman, hvor Haun opnår balancen mellem Kontrol og kreativitet.

Der er ingen klicheer, og der er stadig mange ord, men ingen af dem er ventede eller overflødige.