Bo Tao Michaëlis i Politiken 20/1-2001 betragter Et sekunds orkan som en krimi og trækker tråde til James M. Cain og Henning Mortensens Århus-krimier. Det er især romanens meget dystre atmosfære, der tiltaler ham.

‘Et sekunds orkan’ er en meget spændende, sort og skæbnesvanger, blodig og burlesk gangsterroman

Interview i Information den 20/1-2001 ved Lotte Folke Kaarsholm, i anledning af udgivelsen af Et sekunds orkan.

Der snakkes om præstationsangsten ved at skulle følge op på en anmelderros debut, hvortil Haun svarer:

Faren for mig var nok snarere at jeg blev fyldt med en alt for stor gejst efter at få toeren afsted, da Naut var udkommet. Jeg havde faktisk manuskriptet til næste bog klar til at sende afsted. Den har vi så brugt sidste år på at finpudse, og det er i løbet af det år, at den er blevet gjort god. Jeg har heldigvis en god redaktør, og vi har strammet den op sammen. Det har jeg lært meget af. Nu har jeg slået lidt mere koldt vand i blodet

Der snakkes også om Hauns næste bog, som på nuværende tidspunkt har arbejdstitlen Rock Anakropolis Roll (det er den, der ved udgivelsen hedder Rock Nekropolis), glæden ved at skrive, og hvorvidt hovedpersonen i Et sekunds orkan minder om Haun selv (hvad han ifølge forfatteren ikke gør).

Det er svært at gøre alle tilfredse. Modsat de andre anmeldere klager Lars Bukdahl i Weekendavisen den 19/1-2001 over, at der ikke fabuleres nok i Et sekunds orkan, at historien ikke vrides endnu mere skævt, mere forunderligt. Dog er der igen ros til forfatterens tekniske kunnen

Man er behørigt åndeløs, mens begivenhederne fatalt eskalerer, og flugten tages, samtidig med at man sukker lidt fiktionstræt under sit (mangel på) vejr: ja, ja, uha, uha.

Michael Eigtved har en kort anmeldelse af Et sekunds orkan i B.T. den 17/1-2001, hvori han ikke er glad for antydningen af et overnaturligt element i bogen og kalder slutningen ren hokuspokus, men afslutter med:

Men den er medrivende – af og til kvalmende – velskrevet.

Bent Vinn Nielsen i Information den 16/1-2001 må ligefrem se sig tiltrukket af tanken om Århus efter at have læst Et sekunds orkan. Den ekstreme handling og de outrerede personer opvejes af overbevisende og stilsikker teknik fra forfatterens side.

Bogen er simpelthen kolossalt underholdende og forfatteren synes at være hjemme i en hvilken som helst sproglig genre som menneskelige relationer kan udspille sig i. Alt lige fra sanseløst psykopatpræk til den nøgterne og stive politirapport, som Haun Nielsen gengiver med den mest drillesyge nøjagtighed.

Mai Misfeldt i Berlingske Tidende den 16/1-2001 virker mere overbevist af Christian Hauns anden bog og sammenligner den med Christian Dorphs “Øjet og øret”. Hun advarer dog om, at man skal have mave for romanens voldsomme indhold, men det er det værd.

Der er meget blod, forrådnelse, brækkede næser og udsyrede drømme i Hauns roman, men kan man tåle det, er en tur gennem »Et sekunds orkan« en på én gang sanselig, patetisk, tragisk, nedbrydende og poetisk oplevelse.

John CHr. Jørgensen i Ekstra Bladet den 16/1-2001 er ikke ovenud begejstret for Et sekunds orkan og beskylder forfatteren for at ville for meget på én gang, hvilket dog er bedre end for lidt.

‘Et sekunds orkan’ rygende ujævnt fortalt, men den har en ungdommelig vilje og vildskab, som trods alt gør den ulejligheden værd

Rene Jacobsen anmelder Christian Hauns Naut og Rasmus Heibergs “Sand” i Aktuelt den 5/5-1999.  Der er tale om to meget forskellige bøger, men begge forfattere får ros for at have mod og mandshjerte som fortællere.

‘Naut’ er en grum, voldsom og gådefuld bog om død, ødelæggelse og hverdagslivets dæmonisering.