Interview på horsensbibliotek.dk 19/1-2018

Interview om “Hus år hus” – om at udkomme efter 8 år, om at skrive kortere og om inspiration.

Den form og længde giver en behagelig afgrænsethed. Man er nødt til at fortælle økonomisk og præcist. Og man spørger lettere sig selv: Er dette nødvendigt?
Det skaber nogle klare, fremadskridende historier. Jeg synes der er gået inflation i både det trykte og det digitale sprog. En sjuskethed!

Læs hele interviewet her.

Interview i JP Århus 2/4-2007 ved Hanne Würtz

Godt langt interview om den luksus, det er at have tid – til blandt andet at skrive. Og om nedturen, efter “Jor” fik en dårlig modtagelse. Derudover snakkes der mest om Hauns seneste roman, “Hans Broges Bakker” og hans næste bog, som blot eksisterer som en ide om alfer og trolde i Århus Ådal.

»Der vil helt klart være nogen, der var voksne i 1979 og vil føle nogle anakronismer, men det har jeg valgt at se bort fra. Min bog afslører sig selv som en illusion ved at være skrevet i 2006, og på den illusion retfærdiggør jeg det.«

Interview i 24timer 2/4-2007 ved Hanne Würtz.

Et meget kort interview, hvor Haun snakker lidt om livet som forfatter og “Hans Broges Bakker”.

 »Ideen om, at tyskerne vandt krigen, er ikke særlig original, og hvis jeg skulle tilføre genren noget nyt, skulle det være set fra et dansk perspektiv – et århusiansk, for det er her, jeg bor, det jeg kender.«

Interview i Jyllandsposten 15/4-2006 ved Per Nyholm.

Da interviewet foregår, arbejder Haun på “Hans Broges Bakker”, så der bliver naturligvis snakket om, hvordan han her skal beskæftige sig med det tilstræbte virkelige, noget der kan risikere at påvirke bogens poesi. Som forskud på det plan i historien, der handler meget om dansk litteratur, diskuteres der også, om der findes en århusiansk (nej) og en dansk (ja) litteratur.

»Jeg tror, jeg er jysk-amerikansk forfatter.«

Læs hele interviewet her.

Interview i Jyllandsposten den 4/11-2005 ved Tom Hermansen.

Godt interview, hvor der bl.a. bliver slået en pæl igennem den forestilling, at fantasy kun er for børn (noget, der sneg sig igennem i flere anmeldelser af “Jor”). Desuden udvikler en diskussion om forfatterens yndlingsbøger sig til, at der skydes med skarpt efter både krimier, thrillere og andre forfattere, mens “1984” og “A Scanner Darkly” bliver hevet frem i lyset som eminente bøger.

 »Jeg troede aldrig, jeg skulle sige det. Men jeg er færdig med krimier. Genren postulerer at beskæftige sig med samfundsmæssige problemer, men jeg synes rettere, der er tale om en voldtægt af virkeligheden. Jeg synes, at det er en kliche at sige, at krimien forholder sig kritisk til samfundet.«

Interview i Politiken den 25/2-2005 ved Dorte Hygum Sørensen, hvor der især snakkes om arbejdet med at skrive “Jor”, og hvordan det er at læse kritikken af ens værker. Og Haun afslører, at han gerne vil skrive en fortsættelse til bogen (hvilket dog ikke indtil videre er blevet til noget).

»Jeg har været fuldkommen nedsænket i ‘Jor’, og jeg har ikke været så god til at give slip på det, jeg var i gang med, når jeg kom hjem. Når man er forfatter, skal man selv sørge for at adskille arbejde og privatliv. Det skal trænes frem. Og det kan være rigtig slemt, hvis man ikke kan finde ud af den adskillelse. Jeg har lært meget af at skrive ‘Jor’. Jeg har ligefrem lyst til at skrive en fortsættelse«

Interview ved Claus Grymer i Kristeligt Dagblad, 21/2-2005.

Ganske godt interview, hvor Haun også kommer omkring, hvilken type bog “Jor” er:

Den er hverken en fremtidsroman eller en middealderroman, men en abstraktion over vores verden. Lighederne mellem, hvordan personerne tænker, og hvordan vi tænker i dag, er store. Jeg er træt af, at bøger skal være på en bestemt måde for at kunne anses for at handle om samtiden. Alle romaner, der skrives i samtiden, handler også om samtiden. Ellers skal det være den ultimative eskapisme … Men også den ville på en eller anden måde fortælle om vores verden.

Her finder du links og omtaler af forskellige interviews med og portrætter af Christian Haun

Interview i Politiken 26/2-2002 ved Dorte Hygum Sørensen

Telefoninterview, hvor forfatter og journalist dog mødes over en kop kaffe.  Snakken falder blandt andet på det væld af helte, der optræder i Rock Nekropolis, og Haun afslører, at der var så mange, at han måtte redigere Philip K. Dick ud. Bogen er en hyldest til vores fælles helte og betragter derfor kun deres overflade.

Nogle gange kan dybden godt findes i overfladen, tror jeg. Egentlig synes jeg, det er en uskyldig bog, jeg har skrevet. Men jeg mener også selv, at jeg har et forholdsvis lyst og uskyldigt sind

Interview i Jyllandsposten 6/2-6001 ved Michael Enggaard.

Interviewet foregår på Skjoldhøjkollegiet, hvor Et sekunds orkan foregår, og Haun selv bor. At han ikke selv kender vejen ud i misbruget eller virker særligt okkult leder naturligvis til en diskussion om, hvordan man sikrer autenciteten i bogen.

Jeg er ikke sikker på, at man overhovedet kan beskrive eksempelvis et LSD-trip med ord. Jeg er heller ikke sikker på, at det er godt at skrive på. Men jeg er da fascineret af stoffer, eller rettere den verden, som måske gemmer sig. LSD er bevidsthedspåvirkende og det har en positiv virkning på blandt andet skizofreni. Det er da interessant.

Bogreolen inspiceres, og der snakkes inspiration, både udenlandsk og indenlandsk, ligesom der kommes omkring det hårde arbejde, det er at skrive.