Interview i Jyllandsposten den 4/11-2005 ved Tom Hermansen.
Godt interview, hvor der bl.a. bliver slået en pæl igennem den forestilling, at fantasy kun er for børn (noget, der sneg sig igennem i flere anmeldelser af “Jor”). Desuden udvikler en diskussion om forfatterens yndlingsbøger sig til, at der skydes med skarpt efter både krimier, thrillere og andre forfattere, mens “1984” og “A Scanner Darkly” bliver hevet frem i lyset som eminente bøger.
»Jeg troede aldrig, jeg skulle sige det. Men jeg er færdig med krimier. Genren postulerer at beskæftige sig med samfundsmæssige problemer, men jeg synes rettere, der er tale om en voldtægt af virkeligheden. Jeg synes, at det er en kliche at sige, at krimien forholder sig kritisk til samfundet.«